“FRA GODE IDÉER TIL FUNKTIONELLE IDÉER”
Virksomhed med 25 års historie i restaurationsbranchen, havde behov for at udvikle sig og skabe mere vækst. Det skortede ikke på nye ideer, problemet var bare, at det ville være for dyrt og usikkert at sætte i gang uden forudgående markedsanalyse.
Via en række afklarende møder med Stig Nilsson, management.nu, blev det tydeligt hvilke problematikker, der skulle arbejdes med, inden de nye tiltag blev sat i værk.
Samarbejdet med virksomhedens bank, revisor og advokat skulle revurderes og genforhandles. Fx trak Stig Nilsson – efter kun to møder med en ny bank – bedre aftaler hjem, som betød større sikkerhed for fremtidens aktiviteter og lavere omkostninger.
Derefter iværksatte Stig Nilsson en række markedsundersøgelser, hvor han bl.a. interviewede virksomhedens potentielle som nuværende kunder og der fandt frem til, hvilke af de nye tiltag, der havde grobund i markedets ønsker og behov.
Efter en grundig præsentation af det nye koncept, hjalp Stig Nilsson virksomheden med at implementere det. Bl.a. hjalp han med at prissætte og markedsføre de forskellige tiltag samt med løbende – og via sparring – at sikre den bedste kvalitet for kunderne samt forbedre udbyttet for virksomheden.
I virksomheden er der masser af konkrete, faglige og brancherelaterede kompetencer og erfaring. Men havde man på egen hånd skulle kaste sig ud i at efterprøve de mange ideer, havde det både taget for lang tid samt været alt for dyrt på den lange bane. Derfor er alle parter ovenud tilfredse med ovenstående proces, og indehaverne vil meget gerne anbefale Stig Nilsson, management.nu, til andre virksomheder.
VIRKSOMHEDSINFO
Af konkurrencemæssige årsager, ønsker denne reference ikke sit navn nævnt i teksten.
Har du brug for en afklarende uddybning af referencen, er du meget velkommen til at henvende dig til Stig Nilsson, management.nu